Kalveblanquette
Ingredienser til kalveblanquette
(4 pers.)
¾ kg benfrit kalvekød af bov, tykkam el. culotte
½ l lys bouillon el. vand
1 løg
2 nelliker
1-2 gulerødder
250 g små, lyse champignon
150 g små løg
Krydderbuket
1 kvist timian
1 bdt. persille
1 laurbærblad
Sauce
20 g smør
3 spsk. mel
3 dl suppe fra kødet
2 æggeblommer
2 dl fløde
Salt og peber
Hakket persille
Tilbehør
Grøn salat
Pillekartofler eller flutes
Fremgangsmåde til kalveblanquette
Skær kødet i 3 cm store tern. Kom dem i en gryde og hæld bouillon ved, så det er dækket. Bring det i kog og skum suppen. Pil løget og stik nellikerne i. Skræl guleroden og bind krydderbuketten sammen. Læg løg, gulerod og krydderbuket i gryden. Kog under låg ved svag varme 1-1½ time, til kødet er mørt.
Rens champignon og pil løgene. Tag kødet op af suppen og hold det varmt i en skål. Skær guleroden i tern. Kog champignon og løg 5 min. i suppen. Si suppen og gem grønsagerne.
Sauce: Smelt smørret i en gryde, drys melet i og rør det sammen. Spæd med suppen lidt ad gangen under piskning. Lad det koge et par min. og tag det fra varmen. Pisk æggeblommer og fløde sammen. Pisk lidt af den varme sauce i og hæld det hele tilbage i gryden. Varm forsigtigt op uden at koge og smag saucen til med salt og peber. Vend kød og grønsager i saucen og pynt med hakket persille.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Find flere opskrifter her...
Helstegt frikandeau og bagt kartoffelurtemos
Kalv i dild med rysteribs
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)