Opskrifter

Kalvecuvette med krondild og sensommergrønt

Lørdag, 3. september 2016af Christine Bille Nielsen, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Kalvecuvette med krondild og sensommergrønt lyder meget sværere end det egentlig er. Kast dig endelig ud i at lave denne lækre opskrift, vi er ret sikre på du ikke vil fortryde det.

Det skal du bruge til kalvecuvette med krondild og sensommergrønt:

(4 pers.) 1 kalvecuvette, ca. 500 g Salt 2 porrer 2 gulerødder 1 courgette 300 g broccoli 1 skærm krondild 250 g cherry-tomater Salt og peber 1 bdt. persille Tilbehør: Kartofler Prøv også: Kalvecuvette med æblesky

Sådan laver du kalvecuvette med krondild og sensommergrønt

Dæk cuvetten med vand i en gryde. Bring gryden i kog og fjern eventuelt skum. Tilsæt 1 tsk. salt og lad cuvetten koge ved svag varme i ca. 50 min. Tag kødet op og kog vandet ind til det halve. Skær porrer og gulerødder i skiver og courgetten i grove stykker. Skær broccolien i små buketter og stokken i tern. Kog disse grøntsager samt krondilden i kogevandet i 5 min. Tilsæt tomaterne og smag til med salt og peber. Skær kødet i tynde skiver og servér det i bouillonen med grøntsager og kartofler. Drys med hakket persille. Prøv også: Lækker tomatsalat med soyamandler og krydderurter