Opskrifter

Koteletter med citron med grøntsager og bønner

Lørdag, 27. februar 2016af Kristina Marckmann, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Koteletter er nu en sand klassier - og her er den både paneret og krydret med citron.

(4 pers.)

Det skal du bruge til koteletter med citron

4 nakkekoteletter
2 skiver hvidt brød
20 g parmesan
2 spsk. timian
1 tsk. salt
1 knsp. peber
1 usprøjtet citron
Olie til stegning
250 g champignon
350 g haricots verts
1 rød peber
1 spsk. honning
Salt og peber

Prøv også: Koteletter med æblesalat

Sådan laver du koteletter med citron

Blend brød, parmesan, timian, salt, peber og citronskal og vend koteletterne deri.
Steg koteletterne i olien ved middelhøj varme 6-7 min. på hver side, til de er gennemstegte.
Rens champignonerne og skær dem i skiver.
Nip bønnerne og skær peberfrugten i strimler.
Rist champignonerne gyldne i lidt olie ved høj varme og tilsæt bønner og peberfrugt.
Pres saften fra citronen, hæld den over grønsagerne sammen med honningen og lad dem simre et par min.
Smag til med salt og peber og servér.

Prøv også: Koteletter med hvidløgssovs