Mørbradgryde med paprika, bacon og wienerpølser
En god, klassisk mørbradgryde er en favorit hos mange af os. Og det er ikke så underligt, for retten smager ganske fremragende!
Af
Af: af Helle Brønnum Carlsen

Mørbradgryde med paprika, bacon og wienerpølser
Foto: Birger Storm
Annonce
25 min
6 personer
Mørbradgryde
2 svinemørbrad (ca. 800 g)
20 g smør
1 spsk. olivenolie
1 spsk. ungarnsk paprika
250 g champignoner
2 røde peberfrugter
2 spsk. dijonsennep
2 dl piskefløde
Evt. lidt majsstivelse
200 g wienerpølser i mindre stykker
50 g bacon i tern
Fremgangsmåde
- Skær mørbraden i små bøffer og brun dem i en blanding af olie og smør i en tykbundet gryde ved høj varme i ca. 2 min. på hver side.
- Kom paprika, salt og peber ved.
- Tag bøfferne op og kom rensede, halverede champignoner i gryden.
- Når de begynder at afgive væde, tilsættes peberfrugter i små tern, sennep og efter et par min. bacon og pølser.
- Til sidst vendes kød, fløde og evt. lidt stivelse i gryden, der også kan tilsættes væde, hvis den bliver for tør.
- Lad det småsimre i 5 min. og servér. Opskrift:
Video: Sådan laver du mørbradgryde
Familie Journal har været i køkkenet med Helle Brønnum Carlsen for at lave skønne, klassiske retter. I videoen nedenfor viser Helle, hvordan du laver en lækker mørbradgryde.

Hovedretter
Svinemørbrad med nudler og kokos

Hovedretter
Farseret kalkunbryst med æbler og bacon
Annonce








