Oksemørbrad med svampesauce, fennikelsauté og kartoffeltern
(6 pers.)
1 - 1,2 kg afpudset oksemørbrad
Salt og peber
Lidt olivenolie
15 g tørrede svampe
1 hakket skalotteløg
2 dl kraftig fond
2 dl rødvin
Evt. lidt smør
Evt. lidt majsstivelse
2 fennikelknolde
2 courgetter
1 løg
1 rød peberfrugt
Salt og peber
2 spsk. olivenolie
4 kviste timian
3 bagekartofler
Brun kødet drysset med salt og peber ved meget høj varme på en jernpande på begge sider. Læg det i ildfast fad og lad det være lidt. Skræl kartoflerne, skær dem i tern og rist dem på samme pande, til de er brunede. Læg dem omkring kødet og drys dem med salt. Skær courgetter i tern og rist i olie, til de er brunede. Kom salt og peber ved. Skær fennikel på højkant i tynde skiver (de ligner vifter) og kom dem ved. Skru ned for varmen. Læg løg i tynde både og tern af peberfrugt ved og lad det simre rundt. Sæt kød og kartofler i ovnen. Kom lidt smør i en gryde og steg hakket løg, til det glasklart. Kom fond og vin ved sammen med svampe og lad det småkoge, til det er lidt tykkere.
Sæt kødet og kartoflerne i ovnen og giv det ca. 20 min. til det er rosa eller rødt, som du nu ønsker det.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Fødselsdagsmiddag:
Lav som hovedret sammen med...
Laksecitroncreme med kørvel på salat til forret
Fødselsdagslagkage til dessert