Langtidsstegt osso buco med grøntsager og rødvin
Osso buco er en klassisk italiensk ret, og så er den yderst lækker og en indbydende gryderet - den kan derfor sagtens serveres som gæstemad.
Af
af Helle Brønnum Carlsen

2 t og 30 min
4 personer
Osso buco
8 skiver kalveskank
20 g smør
2 spsk. olivenolie
2 pillede, hakkede fed hvidløg
Salt og peber
5 kviste timian
3 dl rødvin
250 g champignoner
5 tomater
2 gulerødder
Gremolata
1 lille bdt. hakket persille
Revet skal af 1 usprøjtet citron
1 fed finthakket hvidløg
Tilbehør
Grøn salat og kartoffelmos el. flute
Fremgangsmåde
TIP: Man kan også vende kødet i mel. Det giver en mere lukket og sprød overflade, men også en lidt tungere variant.
- Rids fedtkanten på kødet, så det ikke kommer til at bøje sammen, når det steges.
- Drys med salt og peber.
- Brun så kødet af et par omgange i en blanding af smør og olivenolie og tilsæt hakkede hvidløg.
- Hæld vin og timian ved og skru ned.
- Rens grøntsagerne, tilsæt dem og lad retten småkoge i 2½ time under låg.
- Tilsæt lidt vand, hvis det ser ud til at blive for tørt. Der skal være væde ved kødet hele tiden.
- Bland hakket persille, reven citronskal og hakket hvidløg og server det til sammen med salat og kartoffelmos.

Hovedretter
Forloren vildtgryde - gryderet med tvist

Sund mad| Galleri