Annonce

Salat med bagte tomater, skinke og mozzarella

En frisk og farverig salat med søde bagte tomater, cremet mozzarella, salt skinke og friske hindbær – perfekt som let sommerret eller delikat tilbehør.
Af
Nadia Mathiasen Foto: Stine Christiansen
Salat med bagte tomater, skinke og mozzarella
Annonce
35 min
4 personer
Salat med bagte tomater, skinke og mozzarella:
500 g cherrytomater eller almindelige tomater
2 spsk. olivenolie
1 tsk. tørret oregano
Salt og peber
1 rødløg
50 g blandet grøn salat
125 g hindbær
100 g lufttørret skinke
125 g små friske mozzarellakugler
Dressing:
3 spsk. olivenolie
1 spsk. balsamicoeddike
1 tsk. dijonsennep
1 tsk. honning
Salt og peber

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 180° varmluft.
  2. Skyl tomaterne, og dup dem tørre.
  3. Vend tomaterne med olivenolie, tørret oregano, salt og peber, og fordel dem i et ovnfad.
  4. Bag fadet i ovnen i ca. 30 minutter.
  5. Lad det afkøle.
  6. Pil rødløget, og snit det fint.
  7. Skyl og pluk salat, og skyl hindbær.
  8. Anret tomater, rødløg, salat, hindbær, lufttørret skinke og mini-mozzarella på et fad.

Dressing:

  1. Pisk olivenolie, balsamicoeddike, dijon-sennep, honning, salt og peber sammen.
  2. Dryp dressingen over salaten, og servér.

TIP

Servér evt. med et sprødt og friskbagt chiabatta.

Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.