Annonce

Søde kartoffeldeller og rabarber-spidskålssalat

Her får du en nem opskrift på lækre deller og en dejlig rabarber-spidskålssalat - en smagsfuld, farverig kombination af sødt og syrligt.
Af
Af Line Holt Nielsen. Foto: Betina Hastoft.
Søde kartoffeldeller og rabarber-spidskålssalat
Annonce
1 t
4 personer
Søde kartoffeldeller:
500 g søde kartofler
1 løg
3 fed hvidløg
½ tsk. salt
¼ tsk. peber
½ tsk. stødt spidskommen
½ dl hvedemel
1 dl havregryn
3 æg
1 dl rasp
Smør og olivenolie til stegning
Rabarber-spidskålssalat:
2 stilke rabarber
3 cm frisk ingefær
1½ spsk. rørsukker
1 spidskål
½ tsk. salt
1 limefrugt
1 spsk. god olivenolie
2 avocadoer
1 håndfuld frisk koriander
1 dl saltede mandler

Fremgangsmåde:

  1. Skræl søde kartofler, og skær dem i mindre stykker. Kog dem møre i letsaltet vand i ca. 20 minutter.
  2. Mos dem med en gaffel eller kartoffelmoser i en skål.
  3. Bland revet løg, presset hvidløg, salt, peber, spidskommen, mel og havregryn i.
  4. Tilsæt let sammenpiskede æg og 3 spsk. rasp.
  5. Rør farsen godt sammen, og lad den sætte sig et køligt sted i 15 minutter.
  6. Justér konsistensen med rasp.
  7. Form kartoffelfarsen til frikadeller, og steg dem gyldne på en pande i en blanding af smør og olie.

Rabarber-spidskålssalat:

  1. Skær rabarber i meget tynde skiver, og vend dem med revet ingefær og sukker. Lad dem trække køligt mindst ½ time, men gerne et par timer.
  2. Snit spidskål fint. Kram salt og limesaft ind i strimlerne. Det er lettest at bruge hænderne.
  3. Vend spidskål med de lynsyltede rabarber, olie, avocadotern og koriander.
  4. Drys grofthakkede mandler over ved servering.

Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.