Spinat-kartoffel-tærte med marineret laks
Ingredienser til spinat-kartoffel-tærte:
(4 pers.)
Tærtebund:
125 g hvedemel
75 g grahamsmel
½ tsk. salt
100 g smør
3 spsk. koldt vand ca.
Fyld:
150 g frisk spinat
300 g kogte aspargeskartofler
6 dampede forårs-løg el. asparges
3 æg
2 dl cremefraiche 18 %
25 g revet parmesan
Salt og peber
Prøv også: Lakse-spinattærte med porrer
Marineret laks:
250 g bagt fersk
laksefilet
1 usprøjtet limefrugt
1 spsk. olivenolie
Salt og peber
1 potte brøndkarse
Se også: Quesadillas med laks og ost
Fremgangsmåde:
Tærtebund:
Bland hvedemel, grahamsmel og salt.
Skær smørret i mindre stykker og smuldr i melblandingen.
Tilsæt vand og ælt dejen hurtigt sammen.
Rul dejen ud og kom den i et stort, smurt tærtefad. Tryk dejen ud i formen og skær kanten til.
Prik bunden med en gaffel og stil tærtefadet i køleskabet i 30 min.
Bag bunden ved 190° i ca. 15 min. og tag den ud.
Skyl spinaten og kog den under omrøring, til den falder sammen.
Kom den i en sigte, lad den køle lidt af og hak eller blend den fint.
Skær forårsløg eller asparges i små stykker og skær kartoflerne i tern.
Pisk æg og cremefraiche sammen med parmesan og spinat.
Vend kartofler, spinat og grøntsager i æggemassen og krydr med salt og peber.
Hæld fyldet i den forbagte tærte og bag den ca. 30 min. ved 190°, til æggemassen er fast.
Prøv også: Skinkestang med spinat
Marineret laks:
Riv limeskallen fint og pres saften af den.
Rør olie og limeskal og -saft sammen.
Pluk laksen i mindre stykker og vend
den med marinaden.
Smag til med salt og peber.
Anret tærten med laks og drys med brøndkarse.
Servér evt. med lidt sprød salat.