Opskrifter

Thailandsk laks

Mandag, 15. april 2013af Redaktion
Nem og lækker hverdagsmad

Ingredienser til thailandsk laks

(4 pers.)

2 citrongræs
5 cm frisk ingefær
1 grøn chili
2 usprøjtede lime
400 ml (1 dåse) kokosmælk
1 spsk. fiskesovs
1 spsk. lys farin
4 forårsløg
4 stk. laks a 180 g
Salt og peber

Tilbehør
Ris og dampede grønsager, f.eks. den vietnamesisk kål bok choy

Fremgangsmåde

Rens og skræl citrongræs og ingefær, gem halvdelen til senere brug, og chili og blend det med limesaft og skal, gem lidt limeskal til pynt. Skær resten af ingefæren i tynde strimler og bland dem med kokosmælk, fiskesovs, den blendede kryddermasse og farin. Skær forårsløgene i tynde skiver på skrå, kom halvdelen i kokosmælken og varm den op, til den simrer, den må ikke bulderkoge. Læg fisken i et ovnfast fad, drys med salt og peber og hæld den varme kokosmælk over. Læg alufolie over fadet og sæt det i ovnen ved 170º i 15 min. Pynt med lime og resten af forårsløgene. Servér med kogte ris og dampede grønsager.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

Find flere opskrifter her...
Lakse-spinattærte med porrer
Hornfisk med kartofler

Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)