Marineret svinemørbrad med mangosalat

Torsdag, 23. august 2012
af Redaktion
Lækker marineret svinemørbrad med frisk salat fra Familie Journals Slankeklub
Foto: Familie Journals Slankeklub
Foto: Familie Journals Slankeklub

Ingredienser til marineret svinemørbrad

(4 pers.)

2 afpudsede svinemørbrad
1 dl teriyaki-marinade
200 g friske spinatblade
1 mango
1 papaja
1 agurk
2 limefrugter
5 spsk. hvidvins­eddike
1 spsk. honning
1 chili
Salt og peber

Sådan laver du marineret svinemørbrad

Hæld marinaden i en frysepose og kom mørbradene i posen. Sørg for, at mørbradene er dækket af marinaden. Lad dem trække en time i køleskabet. Steg en marineret svinemørbrad på grillen 10 min. på hver side.
Lad dem trække lidt og skær dem i skiver. Skyl spinaten og skær mangoen og papajaen i tynde strimler. Bland limesaft, eddike og honning sammen og skær chilien i tynde skiver. Smag en marineret svinemørbrad til med salt og peber.

Slankeopskrift: Familie Journals Slankeklub

Energi-information pr. portion
Energi 2376 kJ/568 kcal

Protein 50 g
Kulhydrater 38 g
Fedt 22 g
Kostfibre 7 g

Prøv de andre lækre madopskrifter:
Marinerede svinekoteletter med bønnesalat
Bøfsalat med femkorn
Frikadeller med svesker og spidskålssalat