
Boller, lagkage, sang, flag, balloner -alle disse herligheder hører ofte sig til, når der skal holdes fødselsdag!
Men hvor kommer de traditioner egentlig fra? Lagkage med lys i - det er da i grunden et pudsigt fænomen, hvis man tænker over det. Traditionen stammer oprindeligt fra USA og kom hertil omkring 1900 tallet. I Familie Journal fra 1877 kan man endda se nogle tegninger af lagkager med lys i, og disse tegninger stammer fra USA. Lyset i kagen var den gang et symbol på liv, og man skulle passe på, at de ikke gik ud, inden man selv pustede dem ud, for det kunne varsle død og ulykke. Pustede man dem derimod selv ud, kunne man få lov til at ønske. Ligesom den tradition vi kender i dag.
D. 7 januar 2017 fyldte Familie Journal 140 år! Se med her, hvor chefredaktør, Søren Johannesen, fortæller om Familie Journals historie.
[[{"fid":"18607","view_mode":"default","type":"media","attributes":{"height":169,"width":300,"alt":"Familie Journal har fødselsdag: Chefredaktør Søren Johannesen fortæller historien","class":"media-element file-default"}}]]
Der skal naturligvis synges for fødselsdagsbarnet. Vi har flere klassiske sange at vælge mellem, men dem mest populære rundt om i de danske hjem må være "I dag er det ... fødselsdag". Har du glemt teksten, kan du læse op på den her:
Tekst og musik af Otto Mikkelsen
I dag er det Karens fødselsdag,
hurra hurra hurra
Hun sikkert sig en gave får,
som hun har ønsket sig i år
og dejlig chokolade med kager til.
Hvor smiler hun, hvor er hun glad,
hurra hurra hurra
Men denne dag er også rar,
for hjemme venter mor og far
med dejlig chokolade og kager til.
Og når hun hjem fra skolen går,
hurra hurra hurra
Så skal hun hjem og holde fest
og dem der kommer med som gæst
får dejlig chokolade og kager til.
Til slut vi råber højt i kor,
hurra hurra hurra
Gid Karen længe leve må
og sine ønsker opfyldt få
og dejlig chokolade med kager til.
[[{"fid":"18988","view_mode":"default","type":"media","attributes":{"height":200,"width":350,"alt":"Fødselsdagskage","title":"Klassisk fødselsdagslagkage","class":"media-element file-default"}}]]
Her hos Familie Journal er fødselsdag ligmed kage og gerne masser af kage! Særligt er den gode gammeldaws lagkage med creme, hindbærmarmelade, banan og chokoladeglasur på toppen en klassiker på fødselsdagsbordet, der aldrig skuffer, hvis du spørger os.
Du finder opskriften på klassisk lagkage her!
[[{"fid":"18998","view_mode":"default","type":"media","attributes":{"height":198,"width":350,"alt":"Boller til fødselsdag","title":"Lyse boller med flag i til fødselsdag","class":"media-element file-default"}}]]
Traditionen tro kan vi heller ikke holde fødselsdag uden fødselsdagsboller her på redaktionen. Uhm.. der er nu ikke noget så lækkert som duften af nybagte boller, hvor smørret smelter på brødet ligeså snart, det smøres på. De er også helt perfekte dagen efter med koldt smør og en kop dampende varm kaffe til. Har du gjort dig umage i køkkenet med at bage de små dejligheder, vil kurven med de lune boller oftest være tom før kagefadet. Sørg derfor for at bage en ekstra stor portion. Hvis de mod forventning ikke skulle blive spist, kan de nemt fryses ned og tøes op igen en dag, hvor der skal hygges. Vil du give dine fødselsdagsboller et ekstra pift og imponere dine gæster, skal du prøve den her opskrift med marcipan. Mums – de smager himmelsk. Men pas på, man kan hurtigt blive forfalden til dem. Nu er du advaret. Til 12 stk. fødselsdagsboller med marcipan skal du bruge følgende ingredienser:
Fyldte, små chokolader der smelter på tungen. Uhm bare tanken får tænderne til at løbe i vand. Vil du forkæle dine gæster ud over det sædvanlige, så smøg ærmerne op og se med i videoen herunder, hvor du får Mette Blomsterbergs opskrift og guide i, hvordan du nemt kan lave fyldte chokolader.
[[{"fid":"21949","view_mode":"default","type":"media","attributes":{"height":169,"width":300,"alt":"Sådan laver du fyldte chokolader - Videotip med Mette Blomsterberg","class":"media-element file-default"}}]]
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.