Charmerende familiespil

Lørdag, 5. februar 2011
af Redaktion
Mystery Cookbook er et underholdende søg-og-find spil for både store og små

Af Mette Munk Heilesen

ANMELDELSE AF MYSTERY COOKBOOK:
Musen Mousy vil gerne være en god kok, men i stedet for at opfinde nye retter med chokolade og persille, har han brug for at finde siderne i en hemmelig kogebog. De ligger spredt i alle byens restauranter.

Download spillet her...

For børn og voksne
Mystery Cookbook er et klassisk søg-og-find spil med en smule variation, hvor du skal genkende silhuetter. Andre variationer som finde-ting-fra-tekst er også repræsenteret, men det er primært silhuetter, der skal genkendes på skærmene.

OM SPILLET

Genre: Hidden Object
Udgiver:
BigFish Games
Plusser: For hele familien, logisk
Minusser: Tidsstraf, forvirringsmomenter

Karakter: 6/10

Dette betyder, at det er et spil, som alle børn og voksne vil kunne finde ud af, også selvom man f.eks. ikke kender det engelske ord for "suppeskål".

Logiske placeringer
Tingene er forholdsvis logisk placeret - altså ingen gemte madvarer i væggen, hvilket er med til at gøre spillet lettere.
Men helt let er spillet ikke af flere årsager - det er svært og til tider direkte umuligt at gennemskue silhuetterne. Man kan f.eks. let blive forvirret af, at der på skærmen kan ligge flere klaser bananer eller æbler, hvoraf kun en af dem er den korrekte. Der er ikke meget hjælp at hente i spillet, ligesom der er tidsstraf, ved for mange tryk.

Mystery Cookbook er et charmerende spil som dog har mindre irritations-momenter. Alligevel er det lettilgængeligt og med et tilpas tempo. Desuden finder du klassiske puslespil og find-fem-fejl baner mellem Hidden Object banerne.

Download spillet her...

Download masser af gratis spil her...

Se også anmeldelser af...
Musaic Box
Jewel match