Opskrifter

Citron-limekager

Mandag, 29. april 2013af Redaktion
Små, syrlige kager, som smager skønt til eftermiddagskaffen i solen...

Ingredienser til citron-limekager

(26 stk.)

Mandelkager
350 g marcipan
65 g sukker
2 store æggehvider

Fyld
65 g sukker
2½ spsk. vand
1½ spsk. citronsaft
2 spsk. limesaft
3 æggeblommer
75 g hvid chokolade
150 g smør

Glasur
200 g hvid chokolade
Evt. ½ usprøjtet lime

JEG ELSKER KAGE

Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.
Se mere her

Fremgangsmåde

Riv marcipanen, bland den med sukker og æggehvider og rør til en smidig dej. Sæt dejen i små toppe på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen ved 175º i 12-14 min. Lad dem afkøle på en rist.

Kog sukker, vand, citron- og limesaft, til det bliver sirupsagtigt. Pisk æggeblommerne og kom dem i den varme sukkerlage under piskning. Lad cremen køle af. Hak chokoladen og smelt den over vandbad. Pisk smørret blødt og rør det i cremen under kraftig piskning. Rør chokoladen i. Fordel fyldet på kagernes underside og sæt dem i fryseren. Hak og smelt chokoladen over vandbad og dyp cremesiden af kagerne i chokoladen. Pynt evt. med lidt revet limeskal.

Bageopskrift: Boel Ottmer


Find flere opskrifter her...
Citronmakroner
Citronkage med citronglasur


Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop