Opskrifter

Havregrynscookies

Fredag, 4. november 2022Af Cecilie Fahlström & Camilla Zarah Lawes. Foto: Stine Christiansen & Wichmann + Bendtsen Photography. Foto: Stine Christiansen & Wichmann + Bendtsen Photography.
Din mave elsker fibre, og det behøver ikke at være kedeligt at spise sig til dem.

Opskrift på havregrynscookies

10 stk.

Ingredienser:

  • 180 g hasselnødder
  • 150 g havregryn
  • 1 moden banan
  • 1 æg
  • 3 spsk. kokosolie
  • 1 spsk. honning
  • ½ tsk. bagepulver
  • 50 g mørk chokolade, 70 %

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 190°.

Blend hasselnødder og havregryn sammen i en foodprocessor, indtil det får konsistens som mel. Tilsæt banan, æg, kokos-olie, honning og bagepulver.

Brug en dejskraber til at skrabe siderne ned, og blend, indtil konsistensen er fin og ensartet. Hak chokolade groft, og vend det i dejen.

Beklæd en bageplade med bagepapir, og brug 2 spiseskeer til at placere 10 klatter cookiedej på bagepladen.

Tryk dejen let med bagsiden af en ske, og form dine cookies så runde som muligt.

Bag dem i ovnen i 12-15 minutter, eller indtil de bliver let gyldne. Lad dem køle lidt af, og servér.

Skal dine cookies gemmes, skal de køle helt af på en bagerist, hvorefter du kan opbevare dem i en lufttæt beholder med låg.