Opskrifter

Kanel- og citronsnegle

Lørdag, 20. juli 2013af All Over Press
Lidt rosiner i fyldet vil kun gøre sneglene endnu bedre

Ingredienser til kanel- og citronsnegle

(Ca. 20 stk.)

25 g gær
2¼ dl mælk
Et nip salt
Det halve af 1¼ dl sukker
½ tsk. kardemomme
½ æg
350-400 g hvedemel
75 g blødt smør

Fyld
100 g blødt smør
1 spsk. kanel
¾ dl sukker
1 usprøjtet citron

Pensling
Æg
Perlesukker


Fremgangsmåde til kanel- og citronsnegle

Rør gæren ud i den lunkne mælk. Rør salt, kardemomme, æg og halvdelen af melet i. Rør det bløde smør i dejen og ælt resten af melet i lidt ad gangen og ælt til en smidig dej. Lad dejen hæve ca. 1½ time. Fyld: Rør smør, kanel, sukker og fintrevet citronskal sammen.

Rul dejen ud i en ca. 60 x 20 cm stor plade. Fordel fyldet på dejen og rul den sammen som en roulade. Skær den i ca. 20 skiver og lad dem hæve tildækket i ca. 40 min. Pensl med sammenpisket æg, drys med perlesukker og bag sneglene ved 255° i ca. 8-10 min.


JEG ELSKER KAGE

Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.
Se mere her

Find flere opskrifter her...
Marcipangifler
Chokoladesnegle


Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop