Opskrifter

Blommegrød med mandler

Lørdag, 22. september 2018af Christine Bille Nielsen. Foto: Carina Krüger. Foto: Carina Krüger.
Der er ikke noget så skønt som en portion blommegrød. Med lidt fløde eller mælk og mandelflager på toppen er det en velegnet dessert til både familie og gæster.

Ingredienser til blommegrød:

(4 pers.)

750 g blommer
100-125 g sukker
1½ spsk. kartoffelmel
50 g mandelflager
Ca. ½ dl piskefløde el. mælk

Prøv også: Flan med stenfrugter

Fremgangsmåde:

Skyl blommerne, flæk dem og fjern stenene.
Skær evt. blommerne i mindre stykker og kom dem i en gryde.
Kom et par spsk. vand i gryden og kog blommerne stille op, til de koger let ud. Smag til med sukker efter smag.
Rør kartoffelmelet ud i ½ dl vand og rør jævningen i grøden.
Varm forsigtigt op under omrøring til lige under kogepunktet, men endelig uden at koge.
Kom grøden i en skål og drys med lidt sukker, så den ikke trækker skind.
Rist mandelflagerne på en tør pande, til de er gyldenbrune. Lad dem køle af på en tallerken.
Servér blommegrøden stuetempereret eller kold med fløde eller mælk og et drys mandelflager på toppen.

Se også: Mazarin peach melba