Festlig chokoladefondue med frugt og makroner
Med en chokoladefondue får du en dejlig og lækker dessert. Du kan dyppe hvad som helst i fonduen, men her gør vi det med makroner og frisk frugt.
Af
af Helle Brønnnum Carlsen

1 t og 30 min
8 personer
Chokoladefondue
150 g mørk chokolade, min. 60%
½ dl piskefløde
1-2 spsk. smør
1 spsk. cognac eller andet
400 g hindbær
Mandelmakroner
50 g mandler + 50 g flager
125 g marcipan
1 pasteuriseret æggehvide
1 nip salt
Syltede stænger af appelsinskal
2 usprøjtede appelsiner
1 nip salt
2 dl sukker
1 dl vand
Fremgangsmåde
- Syltede appelsinstænger Skær skrællen af appelsinerne (undgå den hvide, bitre hinde), skær dem i strimler og giv dem et opkog i vand med salt 2 gange (nyt vand hver gang). 3. gang koges i ca. 10 min., til de er møre, men faste.
- Bring sukker og vand i kog, til det når 115°.
- Kom strimlerne i og lad dem småkoge i 5 min.
- Læg dem stykvis ud på olieret bagepapir og lad tørre i 1 time.
- Mandelmakroner Hak mandlerne fint, bland med marcipan og æggehvide, tril til kugler, som rulles i mandelflager og bages ved 180° i 20 min., til de er gyldne. Afkøles.
- Chokoladefondue Hak chokolade og smelt den i en smelter eller over vandbad.
- Bring fløde, smør og cognac til samme temperatur (ikke mere end 50°).
- Rør det sammen, hold det lunt over fyrfadsblus og server lunt med appelsinskal, makroner og hindbær til at dyppe.
- Giv et glas Rivessaltes fra Rousillon til.

Dessert & Kage
Konfektkugler med blåbær og hvid chokolade

Forretter & Tilbehør