Opskrifter

Kanel-østers

Søndag, 11. oktober 2009af Redaktion
Små kanelkager med flødeskum

(12 stk.)

2 æg
45 g sukker
2 tsk. sirup
60 g mel
1 tsk. kanel
¼ tsk. bagepulver
1 tsk. stødt ingefær
1½ dl piskefløde
Evt. flormelis


Forvarm ovnen til 180°. Smør en form med små halvkugler (man kan også bruge faste muffinforme). Pisk æg med sukker, til det er helt lysegult (5 min.), rør så sirup i og pisk igen. Sigt de tørre ingredienser over og fold dem i. Kom dejen i de smurte forme og bag i 8-10 min. Skær et låg halvt af hver kage, når den er afkølet let. Når den er helt kold, piskes fløden til skum og der sprøjtes en klat flødeskum i hver kage, så de ligner halvåbne østers, og der sigtes evt. flormelis over.

Bageopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Flere gode kager...
Napoleonskager
Kakaokys
Skaller med citronmarengs