Karamelsnitter med knas
![](https://imgix.familiejournal.dk/aurora-images/aurora-6985323-md5-2854d71bb674fcb8017e4b50f1f4b4d6.jpeg?auto=format,compress&fit=crop&ar=320:180&crop=faces,entropy)
Opskrift på karamelsnitter med knas
12 pers.
Kiksebund:
- 125g smør
- 80g brun farin
- 1 tsk. vaniljesukker
- 1 knsp. salt
- 180g hvedemel
Karamelfyld:
- 1 dåse kondenseret mælk, 397g
- 2 spsk. lys sirup
- 40g smør
- 40g kokosmel
- 60g saltede peanuts
Overtræk:
- 150g mørk chokolade
- 1½ dl cornflakes
- 1 tsk. flagesalt
Fremgangsmåde:
Kiksebund: Pisk smør, farin, vaniljesukker og salt til en cremet masse. Rør mel i. Tryk kiksemassen godt ud i bunden af et lille ovnfast fad (ca. 18 x 25 cm) beklædt med bagepapir. Stil kiksebunden køligt i 20 minutter. Varm ovnen op til 175° varmluft (for-bered karamelfyldet imens).
![Få opskriften på en overdådig lagkage med browniebunde og saltkaramelganache.](https://imgix.familiejournal.dk/media/article/brownie_0.jpg?auto=format,compress&fit=crop&fp-x=0.64&fp-y=0.44&ar=4:3)
Karamelfyld: Opvarm kondenseret mælk, sirup og smør i en gryde til kogepunktet. Lad det koge ind til en gylden karamel ved middel varme i ca. 10 minutter. Bland kokosmel i. Fordel karamelfyldet på kiksebunden, tryk peanuts fast i overfladen, og bag kagen i ca. 25 minutter. Lad den afkøle helt.
Overtræk: Smelt chokoladen over vandbad. Rør knuste cornflakes i, og overtræk den afkølede kage. Drys flagesalt over, mens overtrækket stadig er flydende, og skær kagen ud i portionsstykker, når overtrækket har sat sig.
![Jordbærsnitter med crumble-top](https://imgix.familiejournal.dk/media/article/jordbaer.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=4:3)