Ingredienser til til lemoncurd-cupcakes
125 g smør
½ dl mælk
125 g mel
125 g sukker
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
2 æg
50 g lemoncurd (køb den færdiglavet eller se opskriften her)
Topping
100 g mørk chokolade
2½ dl piskefløde
Revet skal af ½, usprøjtet citron
Vi elsker muffins!
![]() |
Er du vild muffins og cupcakes, så kig med her, hvor vi giver dig nogle af de bedste opskrifter fra Familie Journal. Se vores muffins her |
Fremgangsmåde til lemoncurd-cupcakes
Smelt smørret, tilsæt mælken og lad det køle lidt. Pisk æggene og derefter de tørre ingredienser i, pisk dejen glat. Kom halvdelen af dejen i muffinsforme, så formene er 1/3 fyldt, og kom 2 tsk. lemoncurd i hver. Kom resten af dejen i formene, bag kagerne ved 200° i 20 min. og lad dem afkøle. Hak chokoladen groft og kom den op i en skål. Varm fløden op til kogepunktet og hæld den varme fløde hen over chokoladen. Rør chokoladen ud i fløden, mens den smelter, til massen er glat. Tilsæt revet citronskal og dæk til med film, så den ligger direkte på chokoladeblandingens overflade for at undgå kondens. Stil chokoladeblandingen koldt i mindst et par timer. Pisk chokoladeblandingen cremet og fast, kom den i en sprøjtepose og dekorér kagerne.
Pynt evt. med kandiseret citronskal (se hvordan du laver kandiserede citronskaller her).
Bageopskrift: Kristina Marckmann
Find flere opskrifter her...
Kokosdrømme
Chokolademuffins
Banancupcakes med kokosglasur
25 lækre muffins og cupcakes
Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop