Opskrifter

Sankthanskage

Mandag, 15. juni 2009af Redaktion
Til sankthansaften laver vi en sjov rugbrødslagkage som bål med marcipanheks

Bunde
4 æg delt i blomme og hvide
250 g sukker
125 g smuldret, afskorpet rugbrød
1 spsk. mel
1 spsk. kartoffelmel
1 spsk. bagepulver
50 g hakkede nødder

Fyld
½ l piskefløde
1 glas hindbær- el. jordbærsyltetøj el. mos
100 g revet mørk chokolade
200 g orangegrene
50 g marcipan + lidt frugtfarve + et sugerør

Pisk æggeblommer og sukker luftigt. Pisk æggehviderne luftige for sig med helt rene redskaber. Vend alt det tørre i æggeblommemassen og fold piskede hvider i. Bag i 3 velsmurte lagkageforme ved 180º 12-15 min. eller springforme ved 170º i ca. 35 min. Afkøl og læg sammen med syltetøj imellem. Skær kagen som en kegle eller keglestub og pisk fløden til skum. Kom den over, så det antager facon af et bål. Drys med revet chokolade og stik orangegrene i, så det ligner pinde i bålet. Form en lille heks af marcipan med forskellig farve og sæt hende på et sugerør. Placer heksen øverst.

Bageopskrift: Helle Brønnum Carlsen

Flere sjove kager...
Kagen til fars dag - den ligner en fodbold
Bryllupskage
Børnefestkager
Chokoladetarteletter med hvid chokolademousse