Opskrifter

Frisk pasta med spinatfyld

Mandag, 28. marts 2011af Redaktion
Lav din pasta helt fra bunden

(4 pers.)

Dej
2 æg
100 g semola mel
Ca. 100 g fint, hvidt hvedemel - gerne tipo 00 (bl.a. Netto)

Fyld
300 g frossen, hel spinat
1 bæger ricotta
Salt og peber
Revet muskat

Sovs

3 fed hakket hvidløg
1 bundt hakket salvie
50 g smør
Revet parmesanost
Salt og peber

Lav en bunke af blandet semola- og hvedemel. Kom æggene heri og saml sammen. Dejen skal være tæt på at smuldre. Læg dejen i køleskabet - allerbedst til næste dag. Lav nu fyldet. Damp al væde ud af spinat, dræn ekstra i dørslag og rør op med ricotta og krydderier. Kom blandingen i en sprøjtepose med stor tut eller brug en pose med et lille hul i hjørnet.
Rul dejen ud på pastamaskine til meget tynde plader. Nu skal det gå hurtigt, for ellers tørrer dejen. Læg en dut fyld på øvre halvdel, fold dejen over og udstik halvcirkler, mens du trykker dejen fast om fyldet. Tryk til. Går der hul, kasseres stykket.

Lad dem tørre med lidt semola drysset over. Før kogning børstes melet af. Sauter de hakkede hvidløg i smør med salvie. Kog pastaen, til dejen er kogt lige i underkanten. Test undervejs (ca. 2-4 min.). Hæld vandet fra, men gem det. Kom de fyldte pastaer over i panden med salviesovsen og tilsæt lidt kogevand og lidt ost. Server med salt og peber.


Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen



Find flere opskrifter her...
Linguini med krydret, italiensk pølse
Grønsagslasagne
Frisk pasta med basilikum og valnøddepesto




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop