(4 pers.)
Det skal du bruge til oksekød i kinesisk sauce med ananas og grønt:
400 g oksekød i wokstrimler
2 spsk. rapsolie
2 gulerødder
4 dl grøntsagsbouillon
1 rød chili
2 cm ingefær
3 tomater
200 g ananas
150 g edamamebønner el. ærter
1 spsk. majsstivelse
½ dl sojasauce
Salt og peber
Tilbehør:
Kogte ris
2 spsk. ristede
sesamfrø
Prøv også: Risruller med oksekød
Sådan laver du oksekød i kinesisk sauce med ananas og grønt
Brun kødet i varm olie på en pande, til det er næsten mørt.
Tag det af panden.
Skær gulerødderne i små tern og steg dem et øjeblik på panden.
Tilsæt bouillon og lad den koge op.
Hak chilien fint og riv ingefæren.
Skær tomater og ananas i store tern.
Kom chili, ingefær, tomater, ananas, edamamebønner og kød i saucen og lad det hele koge op.
Rør majsstivelsen ud i sojasaucen og hæld det i saucen under omrøring.
Smag til med salt og peber.
Servér retten med kogte ris drysset med ristede sesamfrø.
Prøv også: Oksekødspie med kartoffellåg