Opskrifter

Torsk med tomater og oliven

Søndag, 2. april 2017af opskrift: Helle Brønnum Carlsen. Foto: Carina Krüger opskrift: Helle Brønnum Carlsen. Foto: Carina Krüger
Aftensmad til én person. Når man skal spise alene, kan det være fristende at nuppe et par rugbrødsmadder, men der er faktisk noget rigtig hyggeligt i, at lave et lækkert måltid til sig selv. Denne opskrift er med torsk og grønt.
(1 pers.)

Det skal du bruge til torsk med tomater og oliven:

150-200 g torskefilet uden skind el. ben 1 tsk. groft havsalt 2 løg i skiver 1 tsk. olivenolie 150 g cherrytomater Salt og peber 1 nip sukker 3 kviste timian 5 små sorte oliven 150 g broccoli 3 valnøddekerner Saften af ½ citron 5 dråber valnøddeolie Prøv også: Bagt torsk med parmaskinke og risotto med spinat

Sådan laver du torsk med tomater og oliven

Kom fisken i et ovnfast fad. Drys med salt og stil den koldt i 30 min. Steg løgene forsigtigt i olie, til de karamelliserer lidt. Skær tomaterne i kvarter. Kom tomater, salt, peber, sukker og timian ved løgene og lad det hele simre ved svag varme i 5 min. Hæld blandingen over fisken, pynt med oliven og stil fadet i ovnen ved 210° i ca. 8 min., til fisken er akkurat gennemkogt. Damp broccolien i saltet vand i 3 min. Drys retten med grofthakkede nødder, dryp med citronsaft og et par dråber valnøddeolie. Krydr med salt og peber. Prøv også: Stegt laks med ravioli - mad til én person