Tortillawraps med bønnecreme og ristet oksekød
Gode og mættende tortillawraps med fyld af ristet oksekød og masser af sprøde grøntsager - så bliver det næsten ikke nemmere.
 Af 
af Christine Bille Nielsen 

Tortillawraps med bønnecreme og ristet oksekød
Carina Krüger
Annonce
25 min
3 personer
Tortillawraps med bønnecreme og oksekød
1 stort løg            
3 spsk. olivenolie
1 dåse kidneybønner
1 tsk. stødt spidskommen
1 fed hvidløg
Salt og peber
1 lille salathoved
1-2 avocadoer
250 g cherrytomater
1 håndfuld persille
250 g oksekød i strimler
3-6 tortillawraps
Chilisauce
Fremgangsmåde
- Hak løget groft og steg det i 2 spsk. olie i en kasserolle, til det er brunt og helt mørt.
 - Hæld vandet fra bønnerne og steg dem med løgene under omrøring i ca. 5 min.
 - Tilsæt spidskommen og presset hvidløg.
 - Blend løg og bønner til en blød creme og smag til med salt og peber.
 - Snit salaten, skær avocadoerne i både og halvér tomaterne. Hak persillen groft.
 - Steg kødet i resten af olien, til det er brunt på alle sider. Krydr med salt og peber.
 - Varm tortillaerne op som angivet på emballagen.
 - Smør bønnecreme på tortillaerne, kom salat, avocado, tomat og kød ovenpå og drys med persille.
 - Servér retten med chilisauce.
 

Sund mad
Tortillawraps med tun og dilddressing

Hovedretter
Tortillapizza med ricotta, italiensk salami og aspargesbroccoli
Annonce








