Laks i karry og rosenkål

Ovnbagt laks penslet med karry, hvidløg, ingefær og lime serveres med rosenkål og kartofler.
Af
af Christine Bille Nielsen, Carina Krüger.
Ovnbagt laks penslet med karry, hvidløg, ingefær og lime. Hertil rosenkål vendt i smør og persille

Ingredienser til laks i karry og rosenkål

(2 pers.)
2 stykker laksefilet
1 cm frisk ingefær
1 fed hvidløg
½ tsk. karry
1-2 limefrugter
1 spsk. olivenolie
Salt
300 g rosenkål
1 spsk. smør
1 håndfuld persille

Tilbehør: Kogte kartofler

Alternativ til laks i karry og rosenkål: Laks med lynghonning og gule ris

Fremgangsmåde

Læg laksestykkerne i et ildfast fad. Riv ingefær og hvidløg fint og bland begge dele med karry, saft af ½ limefrugt og olie. Pensl blandingen på laksen og krydr med salt. Bag laksen i ca. 12 min. ved 200°. Rens rosenkålene og kog dem i letsaltet vand, til de er møre, men med lidt bid. Hæld vandet fra og sving dem i smeltet smør og hakket persille. Servér laksen med rosenkål, limebåde og kogte kartofler.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.