Opskrifter

Kanelkage

Fredag, 24. november 2023Af Linn Grubbstöm. Foto: Peter Kam.
Lad hyggen sprede sig rundt om kaffebordet, når du disker op med de sødeste godter med smag af kanel.
35 min
8 personer
Kanelkage:
1 springform, ca. 25 cm i diameter
40 g smør
1 æg
85 g sukker
1 dl yoghurt naturel 3,5 %
180 g hvedemel
1 tsk. vaniljesukker
1½ tsk. bagepulver
Topping:
50 g smør
60 g sukker
30 g havregryn
2 tsk. stødt kanel
½ tsk. stødt kardemomme

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 200°.
  2. Smelt smørret i en gryde.
  3. Pisk æg og sukker luftigt i en skål med en elpisker.
  4. Hæld det smeltede smør og yoghurt i æggemassen, og rør det sammen. Tilsæt mel, vaniljesukker og bagepulver, og rør dejen sammen, til den er jævn.
  5. Fordel dejen i en springform beklædt med bagepapir.

Topping:

  1. Smelt smørret i en gryde.
  2. Vend ­sukker, havregryn, kanel og kardemomme med smørret i gryden.
  3. Fordel blandingen oven på dejen med en ske.
  4. Bag kagen i ovnen i ca. 20 minutter, til den er gennembagt, og toppingen er sprød.