Opskrift på lækker helstegt kylling med harissa og rodfrugter

Denne skønne helstegte kylling med harissa og rodfrugter er den perfekte ret til de kolde måneder. Du kan både servere retten til hverdag og weekend.
Af
Pernille Skjødt. Foto: Columbus Leth.
Helstegt kylling med harissa og rodfrugter.
Foto: Columbus Leth.
Annonce
1 t og 5 min
4 personer
Ingredienser:
1 hel kylling
1 tsk. harissa
Salt
1 spsk. olivenolie
Grøntsager:
1 knoldselleri
1 pastinak
1 fennikel
2 løg
300 g cherrytomater
Til servering:
Surdejsbrød eller kartofler
1 bundt kruspersille
1 bundt kørvel

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 200°.
  2. Bland harissa med salt og olie i en skål, og gnid det godt ind i kyllingeskindet.
  3. Sæt kyllingen i ovnen i 20 minutter.

Prøv også denne skønne pastaret med oliven

Grøntsager:

  1. Skræl knoldselleri og pastinak, og skær begge dele i grove stykker.
  2. Skær fennikel i kvarter.
  3. Skær løgene i både.
  4. Skyl tomaterne.
  5. Fordel selleri, pastinak, fennikel, løg og tomater omkring kyllingen i fadet, og lad det stege med i 40 minutter.

Servering:

  1. Partér kyllingen, og servér den med bagte grøntsager, sky fra fadet og surdejsbrød eller kartofler.
  2. Top retten med friske krydderurter.
Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.