Sennepsgratineret sprængt nakkefilet med to salater

Sprængt nakkefilet med melon-fetasalat med mynte og syrlig nudelsalat
Af
af Redaktion

SENNEPSGRATINERET SPRÆNGT NAKKEFILET
(6 pers.)

1½ kg letsprængt nakkefilet
3-4 kviste timian
6 peberkorn
1 spsk. sød sennep
1 spsk. dijonsennep
1½ spsk. rasp


Læg kødet i en gryde og hæld vand ved, så det lige dækker. Bringes i kog og tilsættes timian og peberkorn. Kog kødet småt under låg 1 time. Køl kødet af i suppen så hurtigt som muligt. Tag det op og dup det tørt. Bland de to slag sennep og smør det på kødet. Drys rasp på. Sæt det i ovnen ved 225° 20-30 min., til raspen er gylden.




SYRLIG NUDELSALAT
(6 pers.)

250 g ægnudler
200 g gulerødder
200 g sukkerærter
½ agurk
4 forårsløg

Dressing
½ dl eddike
½ dl jordnøddeolie
1 spsk. sesamfrø
1 tsk. sambal oelek
1 fed presset hvidløg
½ tsk. sukker


Kog rigelig vand op i en gryde. Tilsæt nudlerne og kog dem efter anvisningen på posen. Hæld dem i sigte, skyl dem koldt og lad dem dryppe af. Skræl gulerødderne og skær dem i tynde stave. Skær ærter, agurk og forårsløg på samme måde. Kog letsaltet vand op i en gryde. Kom gulerødderne i og kog op. Tilsæt sukkerærter og løg og kog op. Hæld vandet fra og spul koldt vand over. Hæld grønsagerne i en sigte, bland agurken i og stil det koldt til serveringen.

Dressing
Bland ingredienserne i en gryde. Kog op og kom nudlerne i. Bland nudler og grønsager.




MELON-FETASALAT MED MYNTE
(6 pers.)

1 romaine- el. icebergsalat
½ agurk
150 g cherrytomater
1/4 vandmelon
1 lille bdt. mynte
150 g fetaost


Ristet pitabrød
3 pitabrød
1 spsk. olivenolie
1 tsk. paprika og 1 tsk. salt

Riv eller skær salaten i mindre stykker. Del agurken på langs, fjern kernerne og skær den i skiver. Halver tomaterne. Hak mynten. Skræl melonen og skær dem i cm-store tern. Skær fetaosten i tern. Skær pitabrødene i små tern og rist dem sprøde på pande i olie med paprika og salt. Bland salaten og kom melon og brød i lige inden serveringen.


Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Lav denne ret som en middag med...
Asparges med hasselnøddedressing til forret
Lun brie med abrikosmarmelade til dessert

Prøv også...
Kylling med couscoussalat
Sennepsmarineret makrel med nye kartofler

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.