3 lækre opskrifter på julekonfekt
Baileys fudge
(20 personer)
- 500 g mælkechokolade
- 200 g mørk chokolade
- 1 dåse kondenseret mælk
- 2 tsk. instant kaffepulver
- 75 g flormelis
- 1½ dl Baileys
- ¼ tsk. Salt
- 50 g småkager (hjemmebagte eller f.eks. chocolate chip cookies fra Karen Volf)
Prøv også: Opskrift: Karamelsnitter med chokolade
Fremgangsmåde:
Hak begge typer af chokolade groft, og opvarm dem i en gryde ved middel varme sammen med kondenseret mælk, kaffepulver og flormelis. Omrør hyppigt. Lad massen snurre i gryden ved middel varme i ca. 5 minutter efter, at den er sammenhængende. Konsistensen skal være næsten flydende. Hæld chokolade-karamellen i en skål, bland Baileys og salt i, og pisk i 5-7 minutter, til konsistensen er glat og luftig.
Fór en form, ca. 18 x 18 cm med bagepapir eller film, og fordel fudgen i formen i et jævnt lag, så den går 2-3 cm op ad kanterne. Knus småkagerne, og klap dem fast i karamellens overflade. Sæt den på køl i mindst 3 timer, men gerne til næste dag, og skær så din fudge ud i firkantede, mundrette bider.
Prøv også: Bløde flødekarameller med lakridssmag
Marcipanjuletræer
(10 personer)
- 175 g marcipan
- 7 dråber grøn konditorfarve
- Flormelis
- 40 g blød nougat
- 70 g mørk chokolade
- 2 spsk. usaltede pistacienødder uden skal
Udstyr:
- Juletræsudstikkerform (eller anden form)
Prøv også: Orangetoppe med marcipan
Fremgangsmåde:
Ælt marcipan med frugtfarve. Rul massen tyndt ud på et bord drysset med flormelis. Skær den i to lige store stykker, og læg det ene stykke på et filmovertrukket bræt.
Smelt nougat let over vandbad, og smør det ud over marcipanen. Læg det andet stykke marcipan over, og lad det hvile køligt i mindst en time. Udstik juletræer eller andre forme. Smelt chokoladen, dyp træernes fod i den, og drys dem med hakkede pistacienødder.
Prøv også: Nougat- og marcipanrulle
Chokoladetrøfler med Ruby-overtræk
(15 stk.)
- 1 dl piskefløde
- 125 g mørk chokolade
- ¼ tsk. salt
Ruby-overtræk:
- 200 g ruby-chokolade
- 3 spsk. frysetørrede hindbær
Prøv også: Opskrift: Chokolade-konfekt-kage
Fremgangsmåde:
Opvarm fløden til lige under kogepunktet. Hak chokoladen fint, og hæld den varme fløde over. Rør forsigtigt, til blandingen er jævn. Tilsæt salt. Fór en form med bagepapir eller husholdningsfilm, og hæld trøffelmassen deri. Lad den stå tildækket i køleskabet mindst 3 timer, gerne til næste dag. Tril chokoladen til 15 runde trøfler.
Ruby-overtræk: Hak Ruby-chokoladen groft, og temperér den: Opvarm 2/3 af chokoladen til 45-50º i et vandbad. Tag skålen væk fra varmekilden, rør resten af chokoladen i under omrøring, og lad temperaturen falde til 29º. Overtræk trøflerne med chokoladen, sæt dem på en rist, og drys med frysetørrede hindbær.
Den lyserøde Ruby-chokolade er en ny type af chokolade fremstillet af en rødlig kakaobønne. Smagen er let syrlig og bæragtig.
Prøv også: Mokka-trøffelkugler