Cookies med nutellacreme
Fremgangsmåde:
Cookies:
Kør smør og sukker blødt i en foodprocessor. Sigt mel, kakao og natron i dejen ad 2 omgange, og rør godt imellem, til dejen samler sig.
Læg dejen mellem 2 ark bagepapir, og rul den flad med en kagerulle. Lad den hvile på køl i 1 time.
Tænd ovnen på 180°. Læg bagepapir på 2 eller 3 bageplader.
Tag dejen ud af køleskabet, og rul den ud på et meldrysset bord i 3 mm’s tykkelse.
Stik 44 cirkler ud med en udstikker på Ø 6 cm, og fordel kagerne på bagepladerne.
Bag dem i ovnen i 10-12 minutter, til de føles faste. Lad dem afkøle på pladerne, men lad ovnen stå tændt.
Nutellacreme:
Rist hasselnødderne gyldne i ovnen ved 180° i ca. 10 minutter. Tag nødderne ud, nulr skallerne af dem i et viskestykke, og hak nødderne fint i en foodprocessor.
Varm fløden op til kogepunktet i en lille gryde. Hak de 2 slags chokolade, og læg det i en skål.
Hæld fløden over, og rør godt, til al chokoladen er smeltet. Pisk smør i, og vend de ristede hasselnødder i.
Hæld nutellaen i et rengjort glas. Vend halvdelen af kagerne med bunden opad, og læg en skefuld nutella på med en kniv. Læg den anden kage ovenpå med bunden nedad, og tryk let sammen. Gentag processen med de øvrige kager.