Fillokurve med tomat-abrikoskompot og is
(4 kurve)
2 plader fillodej
15 g smeltet smør
1 spsk. sukker
Fyld:
2 tomater
6 tørrede abrikoser
2 spsk. sukker
2 spsk. Cointreau el. Grand Marnier
Tilbehør
Vanilje- el. nougatis
TIP
- Der ligger 2 ruller fillodej i en pakke med 5 plader i hver rulle. Tag den ene rulle ud og læg den til optøning, til den kan åbnes og pladerne skilles ad.
- Kurvene kan bages et par dage før, de skal spises.
Tø dejen næsten op i pakken. Tag 2 plader af rullen og læg resten tilbage i fryseren. Klip pladerne over på midten og læg hvert stykke dobbelt. Læg dem i smurte cocotteforme, så der dannes skåle. Pensl med smør og drys sukker på. Bages ved 200° på ovnens midterrille 4-5 min., til de begynder at få farve. Lad kurvene køle af og tag dem forsigtigt op af formene.
Fyld: Tag kernerne ud af tomaterne og skær dem samt abrikoser i meget små tern. Kog tomater og abrikoser med sukker under låg ved svag varme ca. 5 min. Rør rundt nogle gange. Lad det køle og smag til med likør. Læg iskugler i fillokurvene og kom kompot over.
Variation: Fyld kurvene med chokoladeis og frugtsalat eller jordbær.
Dessertopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Prøv flere desserter...
Bagt vaniljefrugt med kokoscreme
Rabarberis i limekurv
Trifli med tranebær og granatæble