Opskrifter
Karamelrand med frisk appelsinsalat og granatæble
Lørdag, 22. oktober 2011Opdateret I gåraf Kristina Marckmann
Her får du opskriften på en sød dessert, der kan bringe minderne frem. Denne karamelrand serveres med en frisk appelsinsalat og granatæblekerner.

1 t og 30 min
6 personer
Karamelrand
100 g sukker
1 spsk. vindruekerneolie
1 stang vanilje
5 dl fløde
6 æg
3 spsk. sukker
Appelsinsalat
4 appelsiner
1 granatæble
Fremgangsmåde
OBS: Kagen skal stå på køl i mindst 3 timer, inden den kan serveres.
- Smelt sukkeret i en gryde til en let, gylden karamel og hæld det i en randform eller bageform, så bunden er dækket.
- Pensl siderne af formen med vindruekerneolie.
- Kog fløden op med den flækkede vaniljestang og lad den småsimre i 10 min.
- Pisk æg og sukker sammen i en skål og rør den varme fløde i uden vaniljestangen.
- Hæld fløden i formen og stil den i en bradepande med kogende vand.
- Sæt bradepanden i ovnen ved 125° i 1 time, til fløden har sat sig, og stil den på køl i mindst 3 timer.
- Skær skallen af appelsinerne og skær appelsinbådene fri af hinderne.
- Bank godt på granatæblet, halvér det og skrab kernerne ud.
- Bland kernerne med appelsinbåde og server karamelranden vendt ud på et fad sammen med appelsinsalaten.

Dessert & Kage
Appelsinsandkage

Opskrifter
Æbleskiver med rom-karamelcreme