Smagen af dansk sommer og badehotel: Romfromage

Når middagen på badehotellet er vel overstået, så trænger man til lidt sødt - må vi byde på en romfromage?
Af
af Kristina Marckmann, Foto: Carina Krüger
romfromage a la badehotellet

I den populære TV 2-serie "Badehotellet" er der gennem 10 sæsoner blevet serveret den ene lækre ret efter den anden for hotellets sommergæster.

Vi har samlet en række opskrifter, der ville passe perfekt ind i på et gammelt, dansk badehotel. Her får du opskriften på en luftig romfromage.

Opskriften er til fire personer.

2 t og 15 min
4 personer
Romfromage
4 blade husblas
2 æggeblommer
2 spsk. sukker
½ dl rom
2 dl piskefløde

Fremgangsmåde

  1. Sæt husblassen i blød i koldt vand.
  2. Rør æggeblommer og sukker godt i en gryde og tilsæt rommen.
  3. Opvarm æggemassen under kraftig piskning, til den begynder at jævne.
  4. Tag gryden af varmen, rør husblassen i og lad den køle. Pisk fløden og bland den i æggemassen.
  5. Hæld fromagen i 4 portionsskåle og stil den på køl.
  6. Servér fromagen pyntet med lidt flødeskum og en god dessertvin.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.