Opskrifter
Panna cotta i chokoladeskåle med råmarinerede bær
Fredag, 8. april 2011Opdateret 7 timer sidenaf Odense Marcipan
Denne panna cotta anrettes i lækre chokoladeskåle fra Odense Marcipan og toppes med skønne, råmarinerede bær. Det er en fin dessert at servere til gæster.

1 t
8 personer
Panna cotta
1 pakke Odense Chokoladeskåle
¼ l piskefløde
1 dl mælk
½ stang vanilje
75 g sukker
3 blade husblas
Råmarinerede bær
200 g bær, f.eks. en blanding af blåbær og hindbær
25 g flormelis
¼ dl Cointreau el. anden appelsinlikør
Fremgangsmåde
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Varm fløde, mælk, vanilje og sukker op til kogepunktet under omrøring.
- Tag gryden af varmen og smelt husblassen i den varme fløde.
- Si fløden og lad den køle af til stuetemperatur.
- Fordel fløden i chokoladeskålene og sæt dem i køleskabet, til cremen er stivnet.
- Rør flormelis og Cointreau sammen og vend bærrene i sukkerlagen.
- Lad bærrene trække mindst 30 min. og fordel dem i skålene.

Dessert & Kage
Panna cotta med lime og sprøde pistaciekager

Dessert & Kage
Ispinde med blåbær og hindbær