Opskrifter
Saftig æblekage med citron og kardemomme
Mandag, 28. september 2015Opdateret 17. martsaf Kristina Marckmann og Hanne Wind-Hansen, Foto: All Over PressFoto: All Over Press
Lige nu er der æbler i haven, og det betyder, at det er tid til æblekage! Kagen kan f.eks. serveres med cremefraiche eller flødeskum.

1 t
10 stk
Æblekage
200 g smør
170 g sukker
4 æg
½ usprøjtet citron
240 g mel
1½ tsk bagepulver
Fyld
2-3 æbler
2 spsk. sukker
1 spsk. kanel
1 tsk. kardemomme
Tilbehør
Sukker
Flødeskum
Fremgangsmåde
- Rør smør og sukker let og luftigt. Rør æggene i et ad gangen.
- Bland mel, fintrevet citronskal og bagepulver sammen og rør det i æggene.
- Fordel halvdelen af dejen i en beklædt bradepande på 20 x 30 cm.
- Skræl æblerne, fjern kernehusene og skær æblerne i både.
- Fordel dem over dejen, drys med sukker, kanel og kardemomme.
- Kom resten af dejen over.
- Bag kagen nederst i ovnen ved 175° i ca. 50 min.
- Drys lidt sukker over kagen, når den er let afkølet, og servér med flødeskum til.

Dessert & Kage
Bagt æblekage med hjemmelavet mandelcreme

Dessert & Kage
Søde rabarbermuffins med mandler og kokos