Asiatisk nuddelsuppe med blomkål og forårsløg
(2 pers.)
125 g champignoner
½ blomkålshoved
8 dl grønsagsbouillon
1½ spsk. sojasauce
125 g nudler (gerne fuldkornsnudler)
3 forårsløg
½ spidskål
Tilbehør
50 g mandler
Skær champignonerne i halve. Steg dem på en meget varm og tør pande i ca. 4 min. Skær blomkålen i bittesmå buketter. Bring bouillonen i kog, tilsæt sojasauce, nudler og blomkålsbuketter og lad det koge i 5 min. Rens forårsløgene og skær dem i skiver på skrå. Snit spidskålen fint. Fyld begge dele i suppen sammen med champignonerne. Rør rundt i suppen, skru ned for varmen og lad den småkoge i yderligere 5 min. Tilbehør: Hak mandlerne og drys dem over suppen. Server straks, mens suppen stadig er rygende varm.
Madopskrift: Camilla Biesbjerg Mikkelsen
Find flere retter her...
Japansk ekspres-suppe
Tomatsuppe med peberrodscreme
Grøn fiskesuppe med kartofler