Asparges med løvstikke-hollandaise

Rigtig lækker forret eller snack med den lidt oversete krydderurt: løvstikke
Af
af Redaktion

Ingredienser til asparges med løvstikke-hollandaise

(4 pers.)

12-16 store, hvide, danske asparges
2 æggeblommer
1 citron
Salt og peber
125 g smør
8 stængler
løvstikke
Olie til
friturestegning

Tilbehør
Brød

Fremgangsmåde

Skræl aspargesene fra hovedet og ned og skær bunden af. Kog dem i saltet vand i 7-8 min. afhængig af tykkelsen. Pisk æggeblommerne seje med saften fra en halv citron og lidt salt over vandbad, til det er lunt. Smelt smørret og klar det (fjern valleproteinerne, der klumper sig sammen). Kom smørret i æggeblommerne dråbevis, vend lidt hakket løvstikke i, når det tykner, og hold det lunt. Frituresteg de pæneste løvstikkeblade og anret dem sammen med citronskiver som pynt ved aspargesene. Læg løvstikke-hollandaisen i striber over aspargesene. Servér med brød til.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere opskrifter her...
Dampet søtunge med løvstikkecreme
Kold agurkesuppe med løvstikke


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.