Opskrifter

Blomkålskarry

Onsdag, 22. februar 2012af Redaktion
Lækkert tilbehør til en hovedret eller på buffeten

(4 pers.)

1 stort blomkål

Karrydressing
1 æble
1 løg
½ dl olivenolie
1 spsk. karry
1 tsk. stødt fennikel el. ½ tsk. stødt anis
1 tsk. stødt koriander
1 spsk. paprika
2 spsk. æbleeddike
1½ dl vand
1 tsk. salt

Pynt
Karse og purløg

Del blomkålen i store buketter, kog dem næsten møre i letsaltet vand på omkring 8 min. Hæld kålen i en sigte og skyl med koldt vand.

Dressing: Hak æble og løg fint og lad det simre mørt i olie uden låg ca. 15 min. Tilsæt krydderierne og lad det simre 5 min. under jævnlig omrøring, så krydderierne ikke sætter sig på grydens bund. Kom æbleeddike, vand og salt i gryden og lad det koge lidt ind uden låg. Gnid det gennem en sigte og køl dressingen af. Læg blomkålsbuketterne i en skål og hæld dressingen over. Pynt med grønt.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen

SMART DAMPBOKS TIL FISKEN

Den smarte dampboks fra SilikomArt er i 100% silkone, hvis egenskaber forhindrer fisken i at hænge ved formen. Boksen kan købes i shoppen (link fjernet)...

Find flere opskrifter her...
Bålbagte kartofler med dressing og salsa
Grønkålssalat med æble pg bacon
Små blomkålsgratiner med kylling










Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)