Opskrifter

Broccoligratin med bacon

Tirsdag, 9. juni 2015af Helle Brønnum Carlsen, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
Prøv denne lette opskrift på lækker broccoligratin med bacon.

Opskrift på broccoligratin med bacon

(2-3 pers.)
400 g broccoli
30 g smør
30 g mel
3 dl mælk
3 æg
60 g bacon i tern
½ usprøjtet citron
50 g parmesan
1 spsk. finthakket
frisk basilikum
Salt og peber

Sådan laver du broccoligratin med bacon

Del broccolien i buketter og kog dem i letsaltet vand i 5 min.

Rist baconen let. Smelt smørret i en gryde og afbag med melet. Tilsæt mælken under omrøring og lad det koge godt i gennem. Sluk og vent nogle min.

Del æggene i blommer og hvider. Rør blommerne ud i afbagningen og smag den til med salt og peber. Pisk æggehviderne stive og fold dem i sammen med bacon, citron og revet ost. Smag til med basilikum.

Kom broccolien i små, smurte, raspede gratinskåle hæld æggemassen over og bag dem ved 180º i 25 min., til massen er luftig og kan holde faconen.

Servér med tomatsalat og groft brød.