Opskrifter

Fyldte peberfrugter med brune ris og tørret frugt

Lørdag, 29. januar 2011af Redaktion
Flot tilbehør til middagen

(4 pers.)

2 røde peberfrugter

Fyld
200 g brune ris
1 rødløg
2 forårsløg
2 stængler bladselleri
50 g tørrede abrikoser
50 g dadler
2 spsk. olivenolie
½ tørret chili
Salt og friskkværnet peber

Tilbehør
Grøn salat

Skyl peberfrugterne, halver dem på langs og fjern kernerne. Læg dem på et ark bagepapir i et ovnfad. Fyld: Kog risene efter pakkens anvisning. Pil rødløget og snit det fint. Snit forårsløg og bladselleri fint. Skær abrikoser og dadler i grove stykker (eller klip dem med en saks). Bland de kogte ris med rødløg, forårsløg, bladselleri, abrikoser, dadler og olivenolie. Hak chilien og smag risblandingen til med chili, salt og peber. Fyld peberfrugterne med risblandingen og bag dem i den forvarmede ovn på 200° i 25 min. Server dem med en grøn salat.

Madopskrift: Carsten Kyster


Find flere opskrifter her...
Farserede løg
Cremet rødbedesalat
Citrusmarinerede gulerødder




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)