Opskrifter

Grillede champignoner med pestofyld

Lørdag, 16. oktober 2010af Redaktion
Lækre snacks

(4 pers. som snack)

16 store markchampignoner
2 fed hvidløg
Olivenolie
1 potte basilikum
50 g pinjekerner
75 g revet parmesanost

Tilbehør
Flute


Markchampignoner

Rens svampene. Tag stokkene væk (gem dem til at strække en fars med). Rids svampene på oversiden og gnid ridserne med fintrevet hvidløg af det ene fed. Gnid med salt og olivenolie, kom også lidt i lamelsiden og stil svampene i ovnen ved 200° i 10 min. Blend imens pesto af det andet hvidløg, basilikum, pinjekerner, olie og det meste parmesanost. Læg det i hver hulning og drys med det sidste ost. Gratiner ved 225° i 5 min. Spises straks med brød til.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere opskrifter her...
Risotto med blandede svampe
Pasta med porre og champignoner
Kantarelpesto og Svampe à la grecque