Hjemmelavet hyldeblomstsaft på citron og hyldeskærme

Skøn og forfriskende hyldeblomstsaft til de lune sommerdage. Opskriften er nem at følge, og saften smager simpelthen himmelsk!
Af
af Helle Brønnum Carlsen
Forfriskende hyldeblomstsaft til de lune sommerdage
10 min
1 liter
Hyldeblomstsaft
6 usprøjtede citroner
30 nyudsprungne hyldeskærme
1 kg sukker
1 l kogende vand

Fremgangsmåde

OBS saften skal trække i 3 døgn, før det kan sies og drikkes.

TIP: Siruppen kan også fortyndes 1:2 og køres på ismaskine til sorbet.

  1. Skær citronen i skiver og læg den i lag med hyldeskærme og sukker.
  2. Overhæld med kogende vand, læg det under let pres, så vandet dækker, og lad det trække i 3 døgn.
  3. Si det gennem et klæde og fordel det i mindre flasker, der kan fryses, så er konserveringsmiddel ikke nødvendigt.
  4. Fortyndes i forholdet 1:4 og serveres med isterninger, citronskiver og en frisk hyldeblomst.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.