Pizzasandwich med spinat og chorizo

Lav selv din fastfood
Af
af Redaktion

(1 pers.)
(15 min. + 20 min i ovn)

100 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
½ tsk. groft salt
2 tsk. god olie
½ dl vand
1 spsk. koncentreret tomatpure
2 tsk. vand
1 tsk. tørret oregano
1 fed hvidløg
50 g chorizopølse i skiver
50 g revet ost
25 g spæde spinatblade
1 tomat i skiver

Bland mel, bagepulver, salt, olie og vand og ælt det sammen til en smidig dej. Rul den ud i en cirkel i ½ cm tykkelse. Bland tomatpuréen med vand, oregano og presset hvidløg og smør det ud på dejen. Fordel chorizo og ost på den ene halvdel af dejen og fold den anden halvdel over. Bag sandwichen ved 200° i 20 min. og server den fyldt med spinat og tomatskiver.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Krydret pizza
Rufler med varmrøget laks
Indbagt pizza med grønt




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.