Opskrifter

Pizzasnegle

Mandag, 15. oktober 2012af Redaktion
Skønne pizzasnegle til børnenes madpakker

(12-16 stk.)

25 g gær
2 dl lunken vand
1 tsk. olie
1 tsk. salt
Ca. 350 g pizzamel

Sovs
2 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
1 dåse hakkede, flåede tomater
75 g skinke eller soltørrede tomater
30 g revet ost
Evt. purløg

Rør gæren ud i vandet og rør olie og salt i. Ælt melet i lidt ad gangen og ælt dejen med mindst 200 tag, til den er meget smidig. Lad den hæve under plastfilm i 2-3 timer. Rul den ud til et rektangel. Hak hvidløget og sautér det i olie, kom tomaterne med væde ved og kog det op. Smør sovsen på dejen og kom hakkede skinkestykker eller soltørrede tomater på. Rul til en roulade og skær den ud i 12-16 skiver. Tryk dem flade og drys med groftrevet ost og evt. lidt fintklippet purløg. Bages ved 225° i 15 min.
Kan fryses og gemmes til madpakker.

TIP

Vinterens madpakker bliver endnu bedre, hvis børnene selv har været med til at producere indholdet

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

Flere opskrifter...
Sprøde kyllinge- og spinatpakker
Hytteostsandwich

Få mange flere spændende forslag til madpakken i galleriet...