Opskrifter

Purløgsmuffins og tunsalat i glas

Onsdag, 22. august 2012af Redaktion
Lækre og enkle småretter

Tunsalat i glas


(4 pers.)

1 ds tun i olie el. vand
2 forårsløg
¼ agurk
Citronsaft
Fiskesauce
Salt
Groftkværnet peber
1 dl skyr el. græsk yoghurt
Purløg

Tilbehør
Brød

Hæld væden fra tunen og del den i mindre stykker. Snit forårsløgene fint og skær agurken i små tern. Bland det hele i en skål og smag til med citronsaft, fiskesauce, salt og peber. Læg salaten i 4 glas med en klat yoghurt og purløg på toppen. Spis brød til.


Purløgsmuffins med røget laks

(4-5 pers.)

1 lille løg
1 stort bundt purløg
50 g smør
1 æg
½ dl cremefraiche
100 g mel
¾ tsk. bagepulver
½ tsk. salt

Pynt
1 dl cremefraiche
½-1 tsk. revet, usprøjtet citronskal
Salt
4-5 skiver røget laks
1 tsk. citronsaft
Peber fra kværn
Snittet purløg

Pil og hak løget, snit purløget. Svits det 3-4 min. i en gryde i smørret uden, at det tager farve. Pisk æg og cremefraiche sammen. Bland mel, bagepulver og salt. Rør løgblandingen i æggeblandingen og vend melet i. Kom dejen i 4-5 muffinsforme. Bag dem 12-14 min. ved 225° på midterrillen.
Læg laksen på 4-5 tallerkner og giv den citronsaft og peber. Læg en muffins på hver tallerken med en top af cremefraiche smagt til med citronskal og salt.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Find flere opskrifter her...
Tatarburger med sprøde løg
Spansk tunsalat
Kartoffelhapser




Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)