Radicchiosalat med stegt blomkål
Ingredienser til radicchiosalat med stegt blomkål
(2 pers.)
1 radicchiosalat
1 blomkålshoved
30 g smør
1 spsk. olivenolie
1 spsk. æbleeddike
3 spsk. olie
1 tsk. dijonsennep
1 tsk. honning
Salt og peber
50 g hasselnødder
1 æble
½ citron
Fremgangsmåde
Del blomkålen i buketter og gem ca. halvdelen af de pæneste. Kog resten i vand med salt, til de er helt møre og kan moses med smør. Del resten af de pæne buketter i små buketter og steg dem gyldne i olie. Skyl radicchiosalaten og skær den i mindre stykker. Anret den som bund med mosen over. Pisk eddike, olie, dijonsennep, honning, salt og peber sammen til en dressing, vend den med de stegte blomkål og læg dem over mosen. Skær æblet i både og vend dem med citrosaft. Pynt mosen med æbler og hakkede hasselnødder. Serveres f.eks. med det grove madbrød til.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Find flere opskrifter her...
Risotto med svampe, rejer og krydderurter
Couscous med pærer og blue cheese dressing
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)