Opskrifter
Skøn lakseroulade med spinat og flødeost
Torsdag, 9. april 2015Opdateret 26. majaf Kristina Marckmann, foto: Carina Krüger
Lav en lækker lakseroulade med spinat og servér den i skiver på en salatbund som forret eller frokostret.

20 min
8 personer
Lakseroulade med spinat
450 g spinat (fra frost)
15 g smør
4 æg
½ tsk. muskatnød
1 tsk. salt
1 knsp. peber
Fyld
200 g røget laks
150 g flødeost
1 dl cremefraiche
2 spsk. dild
Salt og peber
Fremgangsmåde
OBS: Lakserouladen smager bedst, hvis den når at stå på køl et par timer, når den er samlet, inden den serveres.
- Tø spinaten op, og pres den fri for væde og blend den med smeltet smør, æggeblommer og krydderier.
- Pisk hviderne stive og vend dem i spinaten.
- Smør blandingen ud på et stykke bagepapir i en firkant på 25 x 30 cm, bag den ved 200° i 10 min. og lad den afkøle under et fugtigt klæde.
- Hak laksen og rør den med flødeost, cremefraiche og dild og smag til med salt og peber.
- Fordel lakseblandingen over spinatbunden, rul den sammen som en roulade og stil den på køl i mindst et par timer.

Forretter & Tilbehør
Lakseruller med citroncreme

Forretter & Tilbehør
Lakseruller med avocadocreme og kaviar