Opskrifter

Tarteletter med kylling i asparges

Mandag, 15. juni 2015af Kristina Marckmann | Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Mums - lækre tarteletter med kylling i asparges er perfekt sommermad.

Opskrift på tarteletter med kylling i asparges

(4 pers.)
450 g kogt kyllingekød
1 bdt. grønne asparges
1 tsk. salt
1 spsk. smør
2 spsk. hvedemel
2 dl hønsebouillon
1 dl fløde
2 forårsløg
1 tsk. groft salt
Friskkværnet peber
12 tarteletter
150 g rejer
Brøndkarse til pynt

Prøv også: Tarteletter med fiskeboller og rejer

Sådan laver du tarteletterne

Bræk den nederste del af aspargesene, skær resten i mundrette stykker og læg dem i et fad sammen med saltet.

Hæld kogende vand over aspargesene, så de lige er dækkede, og lad dem stå i 5 min.

Smelt smørret og tilsæt melet under kraftig omrøring. Pisk bouillon og 1 dl aspargesvand i lidt ad gangen, lad opbagningen koge et par min. og rør fløden i.

Skær kyllingekød i mindre stykker, snit forårsløgene og vend det i sammen med asparges, salt og peber.

Varm stuvningen igennem og smag til.

Lun tarteletterne og hæld ca. ¾ dl stuvning i hver tartelet.

Pynt med rejer og brøndkarse og servér straks.

Prøv også: Tomattarteletter